Ind- og udflytning
Hvis ikke ud- og indflytning håndteres grundigt og systematisk, giver det ekstraarbejde og utilfredse beboere. Vi klarer begge tjek for jer, så I slipper for arbejdet og for efterfølgende klager fra nye og tidligere lejere. Vi laver også et Mestertjek i lejligheder, som skal lejes ud for første gang.
Udflytningstjek med autoriseret udflytningsrapport
Vi laver en grundig gennemgang af lejligheden, fotodokumenterer fejl og mangler og laver en autoriseret udflytningsrapport af lejligheden ved udflytning. Vi klarer selv mindre udbedringer og får dygtige fagfolk til at klare det øvrige.
Indflytningstjek med autoriseret indflytningsrapport
Vi gennemgår lejligheden grundigt sammen med den nye beboer. Hvis der, mod forventning, er fejl og mangler, fotodokumenterer vi dem og følger op med hurtig udbedring.
Mestertjek – ved førstegangsudlejning eller efter istandsættelse
I nybyg og i lejligheder som er renoveret, er der ofte være en del mindre fejl og mangler, der er blevet overset af entreprenøren.
Derfor tilbyder vi et Mestertjek inden førstegangsindflytning. Vi har udarbejdet en liste med 80 punkter, som systematisk tjekkes før indflytning. Vi tjekker selvfølgelig større synlige ting såsom finish på vægge og gulve men også de mindre ting som fx afløb, dørhåndtag og stikkontakter.
Et Mestertjek tager lidt tid, men til gengæld forebygger vores grundige tjek stort set alle de klager, man ellers typisk får fra nye beboere. Et Mestertjek forebygger også unødvendigt ekstraarbejde til administration, eller at håndværkere skal komme på gentagne besøg efter indflytning.
